Her er den fæstning, Kina har bygget til kampen mod USA

Mørke skyer samlede sig over Kina, da den kinesiske leder, Xi Jinping, i maj 2018 mødtes med landets øverste videnskabsfolk i Folkets Store Hal i Beijing. Årsagen var, at USA var begyndt at begrænse salget af teknologi til Kina, og der var flere indskrænkninger på vej. Kina måtte ikke lade sig tvinge til at tigge andre lande om teknologi, sagde Xi. Kun ved at være selvforsynende »kan vi garantere vores grundlæggende nationale økonomiske sikkerhed.« Siden dengang er Kina kommet foran på mange strategisk vigtige områder – og har i visse tilfælde overhalet USA. Kinas fabrikker for elbiler er blandt verdens bedste. Kinesiske ai-virksomheder er stærke konkurrenter til OpenAI og Google. Kinas biologer udvider grænserne for farmaceutisk forskning, og kinesiske fabrikker er fulde af avanceret robotmaskineri. På verdenshavene dominerer kinesiske fragtskibe handel og transport. I rummet er der sendt mange hundrede satellitter op for at overvåge verdens fjerneste afkroge. Og bortset fra avancerede teknologiske fremskridt arbejder Kina også på at blive selvforsynende med hensyn til fødevarer og energi og har samtidig udbygget militæret. Disse og mange andre fremskridt har medvirket til at styrke kinesisk økonomi i en tid, hvor Xi forbereder Kina på et varigt fjendtligt forhold til USA, ikke mindst på grund af den kommende handelskrig. De to parter står foran komplicerede forhandlinger, nu da de seneste toldsatser midlertidigt er ophævet. De mange kinesiske fremskridt gør Kina mindre afhængigt af resten af verden, hvad angår varer og tjenesteydelser. Den samlede import faldt til under 18 procent af BNP i 2023, sammenlignet med 22 procent ti år forinden. Det er dog usandsynligt, at Kina nogensinde bliver fuldstændig selvforsynende, eftersom der sidste år blev importeret varer til en værdi af over 2,5 billioner dollar, deriblandt for 164 milliarder dollar fra USA. Det store befolkningstal gør det praktisk taget umuligt for kineserne at være selvforsynende på visse områder. Xi hævder, at det kinesiske system med socialisme og statsstyret planlægning er velegnet til at vinde kapløbet om fremtidens teknologi, fordi det giver staten mulighed for at anvende ressourcer, hvor det er påkrævet. Hans bestræbelser kan dog også give bagslag, især hvis et stort spild fra selvforsyningspolitikken forøger den kinesiske gældsbyrde og på lang sigt lægger en dæmper på økonomien. Penge er magt Kinas bestræbelser på at blive selvforsynende var allerede godt i gang, før Trump holdt sit indtog i Det Hvide Hus. I et politisk program fra 2015 med titlen »Made in China 2025« finder man ti sektorer, der opregner nationale prioriteter, deriblandt robotteknologi, rumfart, luftfart og biler drevet af alternativ energi. Xis udtalelser blev mere nationalistiske, efter at Trump i 2018 indledte en handelskrig mod Kina. Der blev oftere talt om at være selvforsynende, især efter coronaepidemiens udbredelse, og Kinas grænser blev mere eller mindre lukket. Kinesiske politikere troede på, at den kinesiske økonomi kunne overleve en reduceret kontakt med resten af verden, efter at den i 2020, som den eneste af de største økonomier, voksede med 2,2 procent. Den kinesiske politik blev styrket i årene med Biden som amerikansk præsident, da Washington i samarbejde med europæiske allierede forsøgte at begrænse den kinesiske adgang til avanceret teknologi såsom halvledere. »Den vestlige verden, anført af USA, har indledt en generel inddæmning, omringning og undertrykkelse af os,« udtalte Xi i 2023. Han varskoede kineserne om »ekstreme scenarier«, en slet skjult henvisning til risikoen for en konflikt med USA. En væsentlig del af Kinas succes beror på landets evne til at anvende enorme økonomiske ressourcer på prioriterede sektorer. Sidste år investerede Kina 400 milliarder dollar i forskning og udvikling, tre gange så meget, som da Xi kom til magten i 2012. Kina bruger næsten lige så store ressourcer på forskning og udvikling som USA, når man justerer for købekraften, oplyser OECD. Investeringer i ai er et af de vigtigste fokusområder. En undersøgelse fra sidste år afslørede, at statsdrevne kinesiske venture-kapitalfonde investerede næsten 200 milliarder dollar i 9.600 forskellige ai-virksomheder i årene mellem 2000 og 2023. Lokale statsdrevne investeringsfilialer har medvirket til at forøge investeringerne i virksomheder som Zhipu ai – en af de kinesiske ai-virksomheder, der konkurrerer med amerikanske firmaer. De mange ai-virksomheder får også kapital fra private venturefonde og kinesiske virksomheder som Alibaba og Tencent. Fremgangen for kinesisk teknologi betyder også fremskridt for produktionssektoren. Kinesiske virksomheder har købt lige så mange industrirobotter som resten af verden tilsammen, hvilket har gjort det muligt for visse fabrikker at eksperimentere med højt automatiserede produktionsmetoder, der for eksempel kan fungere i mørke. I det meste af det seneste årti kom tre fjerdedele af de robotter, der blev anvendt i Kina, fra udenlandske fabrikanter i Japan og Tyskland. Men i 2023 overtog kinesisk producerede robotter næsten halvdelen af det kinesiske marked, oplyser The International Federation of Robotics. Hvad angår det mere komplicerede marked for humanoid robotteknologi, konkurrerer kinesisk virksomheder, som for eksempel det Shenzhen-baserede UBTech, med amerikanske firmaer som Elon Musks Tesla. På fabrikker, hvor der produceres elbiler, optrænes humanoide robotter til at samarbejde om at sortere bilreservedele eller løfte tunge containere og anbringe på dem dertil indrettede hylder. UBTech oplyser, at 90 procent af firmaets over 3.000 underleverandører i de senere år har været baseret i Kina – et udtryk for, i hvor høj grad Kina kan anvende sit eget voksende økosystem af underleverandører. Virksomheden anvender også teknologi fra den kinesiske pioner inden for ai DeepSeek til at udvikle robotterne til at træffe bedre beslutninger. Selvforsyningspolitikken omfatter også yderst følsomme områder som atomkraft. På atomkraftværket Sanmen 240 kilometer syd for Shanghai kom de to første reaktorer, der blev bygget i 2009, fra firmaet Westinghouse i Pennsylvania, og de vigtigste dele blev udskibet fra USA, ligesom der var amerikanske ingeniører til stede for at hjælpe med at starte værket op. Også de to næste reaktorer var baseret på Westinghouse-teknologi. Men de to nyeste reaktorer er udelukkende kinesiske. Den hjemmeproducerede kinesiske reaktor, der betegnes som Hualong One, gør det muligt for Beijing at kontrollere omkostningerne og opførelsen og fjerner samtidig risikoen for, at USA en dag pludselig nægter at sælge flere reaktorer til Kina. Effektiv koordination fra statens side, muligheden for den nødvendige finansiering i statsejede banker og en højt udviklet forsyningskæde har betydet, at Kina allerede har været i stand til at bygge flere Hualong One-reaktorer på cirka fem-seks år. Til sammenligning tog det over ti år at bygge de nyeste Westinghouse-reaktorer i USA, og omkostningerne var langt højere. I mange af de nyeste sektorer forsøger man i Kina at undgå statstilskud og anden finansiel støtte og i stedet presse virksomhederne til at konkurrere med hinanden for at forbedre effektiviteten og fornyelsen. To af Kinas førende batteriproducenter, Contemporary Amperex Technology og BYD, har afsløret, at de gennem de seneste tre år har modtaget adskillige milliarder dollar i statsstøtte. De oplyser samtidig, at de tilsammen i samme periode har brugt over 20 milliarder dollar på forskning og udvikling. Inden for få uger meddelte både CATL og BYD for nylig, at de begge havde udviklet hurtigtladende batterisystemer, der kunne reducere opladningstiden for en elbil til kun fem minutter. Hvad angår udviklingen af rumteknologi, har det været en prioritet for Beijing at forbedre kinesiske satellitter, der opfanger billeder og andre data fra civile industrier som for eksempel bygningsindustrien, men også fra forsvarsindustrien. Da en gruppe amerikanske tænketanke sidste år udarbejdede en rangliste for verdens bedste kommercielle satellitsystemer, vandt kinesiske firmaer fem ud af 11 mulige guldmedaljer. USA vandt fire. En af vinderne, Chang Guang Satellite Technology, blev stiftet i 2014 med patenter (IP) til en værdi af 30 millioner dollar fra et forskningsinstitut under det statsdrevne kinesiske videnskabsakademi. I dag er denne virksomhed godt på vej til at bygge verdens største konstellation af kommercielle telemålingssatellitter. Der er allerede 117 satellitter af denne type i kredsløb, og virksomheden oplyser, at den kan observere alle punkter på Jorden op til 40 gange om dagen. Visse kinesiske brugere påstår, at de har observeret det nyeste amerikanske stealth-bombefly på en flybase i Mojave Desert. Som et vigtigt led i bestræbelsen på at blive selvforsynende råder Kina nu over groft regnet to tredjedele af Jordens kornreserver, selvom Kinas befolkning kun udgør 17 procent af jordens samlede befolkning, og man har også opbygget enorme lagre af olie og metaller. Man udbygger desuden lidt efter lidt brugen af den kinesiske yuan som valuta i handlen med udlandet og forsøger at udarbejde alternativer til vestlige finansielle betalingssystemer. Det amerikanske forsvarsministerium har beregnet, at Kina i de senere år har tredoblet sit atomarsenal til over 600 atombomber. En magtdemonstration Kinas ledere fremstiller selvforsyningspolitikken som en slags forsikring, der nødvendigvis må betales, for at man kan værge sig mod udenlandsk aggression. Og den giver også mange fordele. Sidste år leverede kinesiske skibsværfter 53 procent af den globale tonnage, oplyser skibsfartsfirmaet Clarksons Research, sammenlignet med otte procent i 2002. Stigningen er et udtryk for mange års statsstøtte, hvilket blandt andet har betydet reducerede priser for den jord, hvor skibsværfterne skulle opføres, favorable lånemuligheder og statsstøttet stål. USA producerede til sammenligning kun 0,1 procent af den globale kommercielle tonnage sidste år. Kinas ekspertise inden for skibsbyggeri har givet landet verdens største krigsflåde, med over 370 skibe og ubåde. Samtidig har Huawei og andre kinesiske virksomheder gjort fremskridt med hensyn til at afhjælpe en af Kinas største sårbarheder, manglen på avancerede halvledere. I de senere år har Washington brugt eksporten som et middel til at forsøge at afskære Kina fra adgang til de mest avancerede chip, for eksempel Nvidias bedste produkter – og har dermed tvunget Kina til at opbygge sin egen produktion. I 2023 fik Huawei opmærksomhed i USA, da man lancerede en avanceret smartphone med en lige så avanceret processor, som ifølge analytikernes oplysninger var produceret lokalt i Kina. På det seneste har Huawei forberedt en test af en ny chip, som man håber kan blive stærkere end Nvidias H100-chip, der blev lanceret i 2022. I takt med at de kinesiske chip bliver bedre, forudsiger Morgan Stanley, at den kinesiske produktion af grafikprocessorer – der er afgørende nødvendige for ai-systemer – vil stige til 82 procent i 2027 sammenlignet med 11 procent i 2021. Trods de store teknologiske fremskridt står Kina stadig over for enorme økonomiske problemer i form af ringe vækst og stigende frygt for, at levestandarden ikke kan holde trit med den amerikanske. En af forklaringerne er ifølge økonomerne, at strukturelle problemer som alt for stor gæld og stigende ejendomspriser opvejer gevinsten ved de teknologiske forbedringer. En anden mulighed er, at Kinas statsstyrede samfundsmodel er en væsentlig del af problemet. Økonomisk spild og bedrageri har hjemsøgt statens investeringer i selvforsyning. I indeværende måned er en tidligere formand for det statsstøttede chipkonglomerat blevet idømt en livstidsstraf for lovovertrædelser, deriblandt underslæb for 65 millioner dollar i statsmidler. Hvad produktionen af elbiler angår, var der til at begynde med 500 virksomheder, som i al hast fik støtte af lokale myndigheder. De fleste af dem er gået konkurs siden da, og mange af dem, der har overlevet, giver ikke overskud. Den ineffektive fordeling af statsmidler har medvirket til at sænke tempoet i produktiviteten. Kommer der ikke reformer, kan Kina måske opretholde en vækstrate på 2,8 procent af BNP mellem 2031 og 2040, oplyser økonomer fra IMF. Det skal sammenlignes med en gennemsnitlig vækst på seks procent i de seneste ti år. »I alle lande, også i et land så stort som Kina, er der grænser for ressourcerne,« siger Lee Branstetter, der er økonom hos Carnegie Mellon. »Hvis ressourcerne ikke udnyttes effektivt, vil det i det lange løb påvirke levestandarden i negativ retning.« Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech https://www.berlingske.dk/emne/the-wall-street-journal https://www.berlingske.dk/kommentar/her-er-den-faestning-kina-har-bygget-til-kampen-mod-usa